Pilelys historie

Som udgangspunkt for foreningens historie har vi valgt at bringe den daværende formand Ole J. Andreasens jubilæumstale den 23. november 2002 - i lettere redigeret stand.

Grundejerforeningen blev oprettet på en stiftende generalforsamling søndag den 16. november 1952 på Tårnby Kro på Englandsvej – skråt over for Tårnby kirke.

Foreningens navn var "Haveforeningen "Pilely" Nøragersmindestrandvej , St. Magleby. Lovene blev skrevet, og bestyrelsen blev valgt. Til formand blev udpeget Magnus Pedersen, og til kasserer blev udpeget Gunnar Andersen.

Kontingentet var fra starten 10 kr. om måneden, et beløb der i dag virker lille. Foreningen skulle indhente en egentlig udstykningstilladelse. Denne tilladelse blev først givet, men kommunen trak efterfølgende tilladelsen tilbage som følge af, at nogle af ejerne boede på grundene hele året, hvilket ikke var tilladt.

For at få drikkevand blev der gravet 3 vandbrønde. 2 af de 3 brønde var dog så mudrede, at de ikke kunne bruges. I bestyrelsen blev man enige om, at når de 2 brønde først var pumpet læns et par gange, så ville det nok hjælpe.

På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 15. februar 1953, kunne man konstatere, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne var afgået på grund af ophævet handel.

På dette tidspunkt blev Gunnar Andersen formand. Fra april måned nedsatte man kontingentet til 5 kr. pr. måned. Det bestemtes, at nuværende medlemmer skulle arbejde sammen for at fremme arbejdet med at anlægge en levedygtig forening på et 100% kultiveret område.

På generalforsamlingen den 17. november 1954 sammenlignede man generalforsamlingen med den forrige – og konstaterede, at der var en bedring i sammensætningen af medlemsstaben og en højnelse af den sociale standard. "Debatten ligger nu i et højere plan, og vedtagelser og beslutninger sker enstemmigt".

Det blev vedtaget at henvende sig til kommunen vedrørende anlæggelse af vej og tilførsel af kommunalt trykvand. Det blev også foreslået, at der skulle plantes ligusterhække langs samtlige grunde, så de kom til at se pænere ud. Dette forslag blev dog forkastet.

Det blev vedtaget at afholde bestyrelsesmøde en gang om måneden.

I 1956 kom der rigtig gang i diskussionerne om vandtilførsel til grundejerforeningen. Planen var, at der skulle lægges en hovedvandledning fra Kongelundsvej, og at der skulle tilsluttes 600 meter vandrør til denne i foreningens område.

Et medlem udtalte herunder:" Det må ikke opfattes som en kritik af formanden og bestyrelsen, men det er en skandale, hvis vi i 1956 stadig skal hente vand i spande. Det er en skændsel, at de faldefærdige huse nede bagved stadig bliver stående, og der er noget gedulgt ved det hele. Det hele ligner klondike. Der er ikke engang ordentligt drænet".

Resultatet var, at der blev gennemført en plan for vandtilførsel til området – og at grundejerne skulle have penge op af lommerne.

Diskussionerne i 1957 var - vejnummerfordeling og vejnummerskilte - Store kontingentrestancer – fortsatte problemer med helårsbeboelse - problemer med at holde medlemskartoteket a jour – og afslutningen på 4 års kamp for at få indlagt vand på de enkelte grunde.

I 1966 var formanden revisor Richard Grønbech. Dette år vedtog foreningen, at der skulle indlægges elektrisk lys på vejene, så snart at Teknisk Forvaltning gav tilladelse. Udgiften skulle fordeles forholdsmæssigt mellem foreningens medlemmer, og den måtte ikke overstige 300 kr. pr. medlem. Medlemmerne kunne så låne pengene af foreningen, og først betale tilbage den dag hvor ejendommen blev solgt.

I 1970 var Arne Pedersen blevet formand. Foreningen bestod fortsat af grusveje, og ophobning af gamle biler og forskelligt inventar på enkelte grunde..

På dette tidspunkt blev det besluttet, at nu skulle det være slut med grusvejene – såvel bestyrelsen - som medlemmerne - ønskede ordnede forhold. Men foreningen skulle jo bruge mange penge til istandsættelse af foreningens veje. Arne Pedersen skrev i den anledning til Amagerbanken:

Medlemmer i grundejerforeningen Pilely besluttede på en ekstraordinær generalforsamling den 27. maj 1970, at søge at få vejene i foreningens område asfalteret og fortovene flisebelagt.

Arbejdet er projekteret, og har været udbudt i licitation. Arbejdet vil koste 825.000 kr.

Foreningen ansøger hermed om, såfremt kommunegaranti kan opnås, et lån af en størrelsesorden der kan dække dette samt renter, indtil kommunens opkrævning kan begynde. Der er i tilbudet taget forbehold mod evt. usædvanlige prisstigninger.

Vi forventer, at der afsiges kendelse af kommunalbestyrelsen den 7. juli 1970, og arbejdet skulle herefter kunne påbegyndes i august 70 og vil vare ca. 70 dage".

Og hvad svarede så Amagerbanken så:

Herved anerkender vi modtagelsen af brev af 20. ds. fra Grundejerforening Pilely om et lån, stort kr. 850.000,- til brug til vejanlæg.

I betragtning af den herskende stramme økonomiske situation og Nationalbankens henstillinger til bankerne om ikke at udvide deres kreditgivning beklager vi meget at måtte meddele, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan imødekomme foreningen i denne anmodning.

Banken skal dog være villig til at genoptage sagen, når de økonomiske forhold har bedret sig.

Med venlig hilsen – Amagerbanken.

Herefter havde bestyrelsen en lang og sej kamp med (eller mod) Amagerbanken, hvor foreningen truede med i stedet at optage lån i Brask Thomsens gamle højborg. Finansbanken.

Endelig – efter godt og vel et år, så var direktionen i Amagerbanken blevet mør. I et brev af 8. juli 1971 tilkendegav banken, at: Uanset den stadig meget stramme likviditet og Nationalbankens henstillinger om ikke at udvide kreditgivningen har bestyrelsen efter direktionens indstilling vedtaget at imødekomme Dem og bevilget det søgte lån.

Byggesagen tog tid, og den var først afsluttet i 1973. På dette tidspunkt var udgiften til vejarbejdet vokset til 910.029 kr. + renter – eller i alt 1.127.414 kr.

Indeholdt i arbejdet var også udskiftning af stophaner. Denne udskiftning skulle betales med et beløb på kr. 10.348. I stedet for at betale, så klagede Arne Pedersen over den helt urimelige store regning. Tårnby kommune undersøgte ikke klagen, men lod i stedet regningen gå til inkasso. Afslutningen på historie blev, at Pilely fik medhold i, at regningen var for stor, og vi fik derfor afslag i prisen, men Pilely blev alligevel dømt i Østre Landsret til at betale inkassosalær og retsgebyr på i alt 800 kr.

På generalforsamlingen i 1973 fortalte Arne Pedersen, at man i det forløbne år havde forsøgt at få en del grunde ryddet, og her havde Arne Jensen gjort et stort stykke arbejde, hvilket havde resulteret i, at kommunen havde givet nedrivningsordre på flere huse.

Han forudså, at grundenes pris ville komme op på 100 kr. pr. m2 (svarede til 74.000 kr. for en gennemsnitsgrund) og afsluttede med sige:" Hvis fremgangen fortsætter de næste 5 år, så tror jeg, at det ligefrem kan blive et helt mondænt kvarter at bo i".

I en periode midt i 70’erne var det Egon Meling, der var formand for grundejerforeningen. I denne periode var det fortsat vejenes tilstand der blev diskuteret, samt den manglende betaling af kontingent til foreningen.

Da foreningen trådte ind i 80’erne var Ib Nielsen i mellemtiden blevet formand. På dette tidspunkt var det en rigtig festlig grundejerforening. Der blev afholdt kroture hvert år til Store Magleby Kro, efter at der på generalforsamlingen var bevilget 12.000 kr. i tilskud til disse ture. På et tidspunkt protesterede flere grundejere voldsomt over, at deres kontingent blev brugt til pjank og pjat, og turene ophørte.

Ib og den øvrige bestyrelse havde dog også mange problemer i denne periode. Grundejere, der ikke ville betale deres kontingenter og ikke ville klippe deres hække. Under en af disse episoder nægtede en grundejer på Nøragersmindevej at modtage foreningens "trusselbreve" og kommunen blev inddraget i undersøgelser omkring lovligheden af, at foretage vedligeholdelse på misligholdte grunde, for derefter at tvinge medlemmet til at betale regningen. Det blev en stor, kompliceret og langvarig sag – om klipning af en hæk.

Lørdag den 16. april 1977 afholdt foreningen 25 års jubilæum på Dragør Færgegård på Drogdensvej i Dragør. Alle blev kørt derud i bus. På Færgegården blev serveret en Dragør Platte, øl og snaps, kaffe og cognac eller likør og så en svingom.

I 1982 var Arne Pedersen atter blevet formand. På dette tidspunkt udsendte bestyrelsen sin første egentlige "Orientering" til medlemmerne. Bestyrelsen gik med tanker om at oprette en fond til dækning af udgifter i forbindelse med anlæggelse af det kommende naturgasanlæg. Hver parcelejer skulle i den forbindelse optage et lån på 10.000 kr. "Med det nuværende renteniveau på 20% vil de 10.000 kr. blive til 26.000 på 5 år". Forholdene omkring naturgasinstallationerne ændrede sig efterhånden, og fonden blev aldrig oprettet.

I begyndelsen af 80’erne vedtog Folketinget, at lufthavnen skulle forblive på Amager. I samme moment blev det vedtaget, at den sydlige del af Amager skulle inddeles i støjzoner. Vores område blev tildelt støjzone 3, hvor vi kunne opnå 50% tilskud til støjisolering, dog maksimalt 35.000 kr. Ansøgningen skulle være indsendt senest den 31. december 1984.

På grundlag af et cirkulære af 12/6-81 fra Miljøministeriet vedtog Tårnby kommune den 28/2-84 en ny lokalplan 50, der betød, at vores område blev gjort til "Permanent støjområde B2". hvilket bl.a. medførte:

Den 30. august 1984 havde Arne Pedersen og Richard Senger et møde med den daværende miljøminister, Christian Christensen. Arne og Richard klagede over forholdene omkring lufthavnen og sagde i den forbindelse: "Normalt er det støjende eller forurenende virksomheder, der skal nedbringe deres forurening af hensyn til beboerne i området. Her har man vendt det på hovedet og vedtaget, at det er beboerne, der skal beskytte sig mod støjkilden. Det er ikke acceptabelt".

Den ellers kloge tale overbeviste dog ikke ministeren om, at lufthavnen skulle flyttes, og ej heller om, at lokalplan 50 skulle ophæves, eller at beboerne skulle have nogen garantier mod fortsat forøget støj.

I samme periode var Tårnby kommune i gang med sit hidtil dyreste projekt - naturgasprojektet - med en investering på 57 mill. kroner samt 36 mill. kroner til kollektive udgifter.

Foreningen havde i perioder haft store problemer med medlemmer, der i nattens mulm og mørke stak af fra deres grunde med flere års gæld til grundejerforeningen. I forsøget på at redde disse penge fra den nye ejer, tabte foreningen en sag i retten.

I 1985 begyndte G/F Nøragersminde at forhandle med Stofa om iværksættelse af et fællesantenneanlæg, og i 1988 blev der skrevet kontrakt. Året efter blev netværket nedgravet i såvel Nøragersminde som i Pilely. Man havde dog skåret halvdelen af Hilversumvej fra, da der kun var 2 parceller på dette vejstykke, der ønskede at tilslutte sig Stofa. Ved opstarten sendte anlægget 16 TV kanaler og 10 radioprogrammer. Så nu var vi også kommet ind i satellit - alderen.

I 1995 lykkedes det at få valgt Richard Senger ind i bestyrelsen i Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Tårnby kommune, hvor han sammen med den daværende nyoprettede miljøforening - "Miljøforeningen for bevarelse af miljøet omkring lufthavnen", gik i gang med en lang opslidende kamp mod støjen fra Københavns Lufthavn i Kastrup.

Den 23. maj 1996 afgik Arne Pedersen efter samlet 20 år på posten som formand for foreningen og Ole J. Andreasen blev anmodet om at overtage formandsposten.

Blandt de større opgaver i den efterfølgende tid bør nævnes vores kamp for bevarelse af Tårnby kommunes Renholdningsselskab, der havde tjent os gennem 50 år. I den anledning blev Niels Lindegaard valgt ind i renholdningsselskabets bestyrelse, hvor han ydede et meget stort stykke arbejde. Han fandt fejl i regnskabet, der kom selskabet til gode, og han var med til at sikre, at selskabet kunne deltage i den efterfølgende licitation. Renholdningsselskabet vandt æren, ved at være billigst, men den forudgående offentlige debat medførte på trods heraf, at Tårnby kommune så sig nødsaget til at vælge et andet renholdningsselskab. Dette betød døden, for grundejerforeningernes eget selskab.

En anden opgave har været den sidste vejvedligeholdelse, hvor vi atter måtte ud og låne 1. mill. kroner, og nu håber vi, at vi får forbedret lysforholdene på vore veje ved opsætning af nye lysamaturer, efter at vi har klaget over de eksisterende forhold i nogle år.

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 07:57

Stor tak til bestyrelsen for en dejlig 70 års jubilæumsfest.

19.03 | 15:15

Hej..Jag skriver på svenska..Vi söker Ketty Brink på Mortel alle 17 och finner inget telefonnummer.
Skicka gärna svar över mail så skickar jag ett telefonummer

19.03 | 11:09

Vi skrev om bismag på drikkevandet d. 20/12 2020, og er lidt kede af at ingen har svaret men tager det for et udtryk for, at det er der ikke.

01.01 | 14:32

Ønsker Pilely Godt nytår
Har dog en stor appel til dem på Hilversumvej ud for 56 A .
Fjern venligst al jeres nytårs efterladenskaber straks.
Mvh. 56 A