Referat generalforsamling 2022

Referat generalforsamling 2022

Onsdag den 6. april 2022 i Kulturzonen

1. Valg af dirigent

Rich Senger blev valgt som dirigent. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Som stemmetællere blev og valgt.

Der var mødt 22 stemmeberettigede personer op til generalforsamlingen – der forelå 1 fuldmagt. Heraf skal 15 stemmefor at en forslag kan blive godkendt op generalforsamlingen.

2. Formandens beretning.

Nye beboere   

Siden sidste generalforsamling er der kommet flere nye beboere til:

-          Charlotte Rahbek og Kasper Hartvig overtog i april 2022 Hilversumvej 20

-          Steffen og Kicki Strand Kjærsgaard overtager i maj 2022 Hilversumvej 49

Runde dage

D. 18. marts 2022 var der guldbryllup hos Kirsten og Ralf Dall, Hilversumvej 4.

I morgen d. 7. april 2022 er det ligeledes 50 år siden, at Alice og Ole Andreasen blev gift, Hilversumvej 6.

Ved begge lejligheder har Grundejerforeningen sendt en hilsen.

Fastelavn

I år var det endeligt muligt at afholde fastelavn på vanlig vis uden nogle corona restriktioner. Og det var dejligt at se den store opbakning til arrangementet med mange børn og voksne. Set fra bestyrelsens synsvinkel virkede det til at alle havde en god fastelavn og vi vil fortsat holde traditionen i liv i 2023.

Overdragelse af Nøragersmindevej til kommunen

Teknisk Forvaltning indstillede i marts 2022 på ny til Teknik og Miljø udvalget i Tårnby Kommune, at både Hilversumvej, Slødam Allé og Nøragersmindevej fortsat skulle forblive privat fællesvej.

Det forslag blev godkendt og vi har som forening modtaget grundlaget for beslutningen og denne er sendt i høring. Vi har som forening til 2. maj 2022 for at kunne komme med høringssvar.

Det kommer vi helt sikkert med !!!

I deres grundlag for særligt Nøragersmindevej har de bl.a. været ude og lave en trafiktælling omkring Børnecenteret en tilfældig morgen mellem 8:00 og 9:30. Det er jo heller ikke særlig holdbart at lave den fra kl. 8:00, da institutionens børn i høj grad afleveres før dette tidspunkt. De tilkendegiver et antal besøg til pumpestationen samt udskiftning af affaldsposer ved naturstien, men derudover anser de ikke besøgene til fælleden som værende en belastning og i store mængder.

De skriver videre, at de på et senere tidspunkt i år vil se på de veje, som vi har bemærket, er sammenlignelige:

- Aladdinvej

- Chrilles Tønnesens Alle

- Mejlskovvej

- Neptun Alle

- Ryumgårdsvej

- T. H. Phillipsensvej

- Ugandavej

Det kan vi ikke bruge til noget. Vi vil sammenlignes med den status de veje har nu. Så længe de veje er offentlige skal vi sammenlignes med disse og så må kommunen forholde sig til hver enkelt af disse veje mod vores veje.

Alternativ må vores ansøgning ligge i dvale til alle disse veje er blevet vurderet igen.

Vand på Nøragersmindevej

Efter udførslen af asfaltarbejdet på Nøragersmindevej i 2020 kunne vi efterfølgende konstatere at der var kommet asfalt i en af brøndene ud for Hilversumvej. Entreprenøren blev efterfølgende bedt om at gennemse alle brøndene for om, der var mere asfalt i ristne. Der var røget asfalt i enkelte brønde.

Vi har dog fortsat oplevet, at vandet har meget svært ved at komme væk fra særligt brønden ud for Hilversumvej, men entreprenøren mener ikke, at det umiddelbart kan have noget med den løse asfalt at gøre. Han mistænker at det måske kan være at en ”svanehals” der måske kan være knækket. Kloakmesteren der initialt konstaterede problemet, fortalte at bunden er ”hård”, hvilket ikke tyder godt. For at komme til bunds i problemet, har vi nu bedt kloakmesteren om, at skære vejbrønden fri og grave den, så vi kan se problemet. Såfremt det kan henledes på asfalteringen, vil vi sende regningen videre til entreprenøren.

Arbejdet forventes at pågå over en enkelt dag i løbet af april måned.

-          Beboer på Hilversumvej gjorde Bestyrelsen opmærksom på en høj kant til indgangen ved fælleden grundet stor niveauforskel ved kant + vej. Det gør ,at cykler kører over fortorvet i stedet for at køre ude på vejen. Bestyrelsen har taget notat af det og vil kigge nærmere på dette.

Fjernvarme

I lyset af de stigende energipriser er flere begyndt at se sig om efter andre opvarmningskilder end naturgas og oliefyr, som er de mest almindelige opvarmningsformer for vores grundejerforening. Enkelte har dog også varmepumper, men det er typisk de nybyggede huse, hvor solceller også er tilknyttet eller nyere renoverede huse.

Et alternativ til disse opvarmningsformer er fjernvarme. I Tårnby Kommune står Tårnby Forsyning for udrulningen af fjernvarme i kommunen, men der er ikke udsigt til at Vestamager herunder vores grundejerforening bliver omfattet de næste 10-15 år.

Det skyldes ganske enkelt at etableringen af fjernvarme er dyrt, idet vejene skal graves op og det vil ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke kunne svare sig at udrulle det til villakvartererne.

Det er rigtig ærgerligt idet fjernvarmeløsningen i Tårnby Kommune er rigtig god, da den bl.a. består af affaldsforbrænding og har flere mulige opvarmningsformer at benytte sig af, hvilket gør at prisen på fjernvarmen er forholdsvis stabil selv i turbulente tider.

Som grundejer kan man dog gå ind på https://taarnbyforsyning.dk/fjernvarme/tilkendegiv-interesse-fjernvarme og udvise en uforpligtende interesse for tilslutning til fjernvarme.

 

Beboer bemærkede, at selvom Tårnby Kommune ikke umiddelbart har planer om udrulning af fjernvarme, så kan Tårnby Forsyning godt være interesseret i at levere fjernvarme (hvis der er nok interesserede), eksempelvis ved at opsætte en større ”hub” med varmepumper drevet af eksempelvis solceller.

Jubilæumsfest

I år er det 70 år siden oprettelsen af vores grundejerforening og det mener vi i bestyrelsen skal fejres i lighed med tidligere jubilæumsår. Vi håber at så mange som muligt i foreningen vil bakke op og deltage i fejringen, såfremt vores forslag bliver stemt igennem. Vi forventer at afholde arrangementet her i Kulturzonen i efteråret, men det endelige valg vil vi lade et festudvalg afgøre. Festudvalget vil stå for tilrettelæggelsen og afholdelsen af jubilæumsfesten og vi ser meget gerne at der udover medlemmer af bestyrelsen også er andre grundejere, der gerne vil være en del af et sådan festudvalg. 

Mere om det under forslag.

 

3. Regnskab 

Foreningens kasserer, gennemgik foreningens regnskab for 2020 for henholdsvis Pilely og Vejfonden. Begge regnskaber godkendt med akklamation.

Kassereren foreslog uændret kontingent for 2022.

Kontingent til foreningens drift 400 kr.

Kontingent til "Vejfonden" 1.000 kr.

Snerydningsbidrag 260 kr.

Samlet kontingent for 2022 er 1.660 kr. 

Kontingent for 2022 blev godkendt.

Kontingentopkrævningen udsendes i maj til forfald i juni måned 2022.

 

4. Forslag. 

Forslag vedrørende tilskud til jubilæumsfest

Bestyrelsen havde forud for generalforsamlingen fremsendt forslag om at grundejerforeningen yder et tilskud til en jubilæumsfest i anledning af grundejerforeningens 70-års jubilæum.

 

Der var fremsendt to forslag til beløbets størrelse. Formanden forklarede motivationen bag forslaget og årsagen til at der sættes et maksimalt beløb per deltager.

Forslag 1a blev vedtaget med 22 stemmer for og 0 stemmer imod. Ingen undlod at stemme.

Da forslag 1a blev vedtaget kom forslag 1b ikke til afstemning.

 

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Formand Martin Jansen (2 år) blev genvalgt med akklamation.

Bestyrelsesmedlem Ina Christoffersen (2 år) blev genvalgt med akklamation.

Bestyrelsesmedlem Jan Ole Hansen (2 år) blev genvalgt med akklamation.   

Der skulle vælges en ny bestyrelsessuppleant. Jane Kaste blev valgt (2 år) med akklamation.

Revisor Preben Eriksen som var på valg (2år) blev genvalgt.

En ny revisorsuppleant Erik Hansen.

6. Eventuelt

Formanden tilkendegav, under henvisning til bemærkningerne i hans beretning, at bestyrelsen meget gerne så, at der blev nedsat et festudvalg.

Følgende lod sig udpege til festudvalget:

-          Ina Christoffersen

-          Tina Linnet

-          Martin Jansen (Formand)

-          Tina Nilsson (Hilversumvej 28 – ikke en del af bestyrelsen)

Såfremt andre der ikke deltog på generalforsamlingen måtte have lyst til at melde sig til festudvalget bedes de henvende sig til bestyrelsen.

Dirigenten takkede generalforsamlingen for god ro og orden.

Formanden takkede generalforsamlingen for et godt møde og ønskede alle en god hjemtur.

 

 Martin Jansen                           Rich Senger                              Ina Christoffersen

    Formand                                 Dirigent                                         Referent 

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 07:57

Stor tak til bestyrelsen for en dejlig 70 års jubilæumsfest.

19.03 | 15:15

Hej..Jag skriver på svenska..Vi söker Ketty Brink på Mortel alle 17 och finner inget telefonnummer.
Skicka gärna svar över mail så skickar jag ett telefonummer

19.03 | 11:09

Vi skrev om bismag på drikkevandet d. 20/12 2020, og er lidt kede af at ingen har svaret men tager det for et udtryk for, at det er der ikke.

01.01 | 14:32

Ønsker Pilely Godt nytår
Har dog en stor appel til dem på Hilversumvej ud for 56 A .
Fjern venligst al jeres nytårs efterladenskaber straks.
Mvh. 56 A